vi vil tænke og handle for dig

Et byggeprojekt vil næsten altid være en meget omfattende sag. Der skal tages højde for en mængde delopgaver og hensyn. Vi tager ansvaret for, at løsningen bliver rigtig og processen forløber optimalt. Derfor gennemanalyserer vi allerførst dit behov og får klarlagt alle de spørgsmål, som kan give anledning til overvejelser og eventuelle justeringer.

Forholdene er vidt forskellige alt efter, om byggeriets funktion er bolig, institution eller erhverv, men grundlæggende bygges der altid af mennesker, til mennesker og for mennesker. De menneskelige behov skal tilgodeses i alle led – før, under og efter byggeriet.

  • Hvordan befordres trivslen for de kommende beboere i et andelsboligprojekt?
  • Hvordan skaber vi både tryghed for beboerne og gode arbejdsbetingelser for personalet i et plejehjem?
  • Hvordan sikrer man, at en erhvervsvirksomhed hurtigt får gavn af nye faciliteter?
  • Er der særlige myndighedskrav til byggeriet?
  • Skal Arbejdstilsynet eller BST konsulteres?
  • Hvordan kombinerer man en ombygningsproces med sit fortsatte daglige arbejde?

Disse og mange andre spørgsmål har A78 erfaring i at finde løsninger på og planlægge efter. Vi sørger for, at dit byggeri ikke blot bliver et teknisk anlægsarbejde, men også en tilfredsstillende proces. Sidst, men ikke mindst er A78 garant for, at resultatet bliver nogle funktionelle og æstetiske rammer, der giver brugerne tilfredshed i mange år.