DIALOG OG PROFESIoNALISME SKABER FLOTTE OG KOMPETENTE PROJEKTER
Vi er et team på 26 engagerede arkitekter, konstruktører og regnskabsfolk. Vi beskæftiger os med byggeopgaver overalt i Danmark, men især i det sønderjyske.
Vi ser os selv som et RÅDGIVNINGS-firma og lægger derfor stor vægt på, at vi påtager os ansvaret for alle aspekter af vores byggeopgaver og dermed gør det nemmere at være bygherre.
Jeres tilfredshed - vores mission
Arkitektfirmaet 78´s fundamentale styrke er, i sin enkelthed, levering af et totalkoncept bestående af totalrådgivning og projektstyring med fokus på bruger- og bygherreinddragelse.
Totalkonceptet giver bygherren yderligere tryghed igennem erfaren og sikker økonomistyring og uden fordyrende mellemled.
Firmaets mission er tilfredse bygherrer / brugere, og derfor vægter vi evalueringen af vore ydelser igennem nøgletal og bygherreudtalelser meget højt.
Som led i vores vækststrategi og faglige udvikling har vi gennem en årrække oparbejdet et tæt internationalt samarbejde med verdens førende arkitekt- og ingeniørfirmaer, hvilket gør os i stand til at deltage i meget store projekter.
Brug os som initiativtager, sparringspartner og tovholder
Arkitektfirmaet 78 har gennem hele sit virke haft bygherrens økonomi som et af sine fokusområder. Vi har derfor udviklet en metode til at sikre, at vi sammen med de første tegninger også har et overblik over de håndværksmæssige udgifter, der er forbundet med vores streger. Dette sikrer, at vi på et meget tidligt tidspunkt kan tage en kvalificeret dialog med bygherren om arkitektur, funktion, tekniske løsninger og ikke mindst de økonomiske konsekvenser.
“Jeg anser A78 for at være et skridt foran andre, når det gælder om at få tegninger og økonomi til at hænge sammen”.
Erik Godtfredsen, Domea
Vores arbejdsmetode har sikret mange bygherrer, at ved aflevering af deres byggeri, har den økonomiske ramme, som blev opstillet ved start af projektet, været identisk med beløbet på slutregningen.